Tips til Revision og Bogføring

Leder du lige nu efter en revisor til at varetage din revision eller bogføring?
Så er du kommet til det rette sted.

På denne side får du nemlig en lang række tips og råd til, at finde den helt rigtige revisor.

revision

Som du sikkert allerede ved, så findes der et hav af revisorer derude.
Men hvordan undgår du, at vælge forkert? Hvilke ”faresignaler” skal du kigge efter?

Det hele starter med disse 5 tips

1: Få referencer

Én ting er hvad du læser på det pågældende firmas hjemmeside – en anden ting er, hvad deres klienter mener. Alle kan fremstå som dygtige og kompetente på en hjemmeside. Sørg derfor for, at du ikke blot tager hjemmesidens ord for gode varer, men vær kritisk. Opsøg firmaets tilkendegivne referencer og snak med dem. Hvad synes de om det pågældende firma? Hvor lang tid har de været kunder? Er der noget, som du bør være opmærksom på? Hvis firmaet ikke har nogle referencer på deres hjemmeside, så tag kontakt til firmaet og hør, om du ikke kan få lov til at blive sat i kontakt med nogle af deres klienter. Afviser de blankt dette, så kan det være en ide at kigge efter nogle andre. Tjek eventuelt også firmaet på Facebook og Trustpilot.

2: Hvilke behov har du?

Mange revisionsfirmaer tilbyder langt mere end blot revision og bogholderi. Mange revisorer tilbyder sågar IT-services, hjælp til investering, interim service og andre forretningsrelaterede services. Inden du går på udkig efter din næste revisor, er det derfor vigtigt at du så vidt muligt, gør det klart for dig selv, hvad du egentlig har brug for. Er det blot en person, som skal kigge dit regnskab igennem? Eller er det mere en ”sparringspartner” du har brug for? Her er det også vigtigt, at du forsøger at kigge på hvor du vil hen i fremtiden og hvor du er nu. Har du høje vækstambitioner er det vigtigt, at du vælger et firma, som du kan vokse med. Her vil der typisk være oplagt, at vælge nogle af de større revisionshuse i stedet for den selvstændige revisor.

3: Hvor ofte skal I være i kontakt?

Er det første gang, at du skal have kontakt med en revisor (og er du ikke knivskarp med tal) kommer der helt sikkert til, at opstå en række spørgsmål løbende. Er det til, at få fat i revisoren? Bliver du tilknyttet en kontaktperson? Eller er du blot én blandt mange tusinde klienter hos revisionsfirmaet? Dette bør du spørge om inden samarbejdet påbegyndes, således at der er forventningsafstemt bedst muligt.

4: Hvad koster det?

De fleste revisorer har meget travlt og tager sig derfor godt betalt (hvilket naturligvis er meget fair). Du kan være sikker på, at revisoren ved præcis hvor meget de forskellige ydelser kommer til at koste dig. Har du dog problemer med, at gennemskue de totale omkostninger hos et givent firma, så spørg direkte hvad det kommer til at koste? Forhør dig også hvornår og hvor ofte de sender dig en regning. Så undgår du kedelige overraskelser!

5: Hvilke type kunder har firmaet?

Du bør undersøge hvilke typer af firmaer det pågældende revisionsfirma primært beskæftiger sig med. Er du en mindre virksomhed og beskæftiger din revisor sig udelukkende med større virksomheder? Så kan der opstå et mismatch og jeres samarbejde vil derfor være suboptimalt. Vær derfor ærlig overfor dig selv om, hvordan dit firma er, hvor I er på vej hen og om den revisor du har i udsigt er et godt match.